DKJCH DKCH Katholts Musse er 5. generation i kennel Katholts moderlinie.
Alle de små tegner rigtig fint – alle har et godt og tæt hårlag og viser allerede tegn på skæg og der er fuld fart på i hundekassen, ved madskålen og mælkebaren – og så soves der igennem !
Musse er en letførlig hund og fungerer rigtig godt på de jagtformer, som jeg dyrker – rypejagt i Nordsverige (inkl. helikopter-turen), drivjagt på vildsvin og dåvildt i Tyskland (iført sin beskyttelsesvest) eller agerhøns/fasaner/ænder osv. på de danske jagter.
På prøver har Musse også vist sine kvaliteter og lærenemhed – det er bare at vise hende tingene et par gange – så kører det.
Første 1. pr. i åben klasse med 13 måneder, første vinderklasseplacering med 19 måneder.
Musse er ført gennem både det danske og det tyske prøvesystem.
I 2021 bestod hun VJP, HZP samt VGP (fuldbrugsprøve) m. 314 p. og 1. præmie (20 måneder).
Hun har 1. pr. på schweissprøve 20t/1000m – går sporfast i et godt tempo, hvor alle kan være med.
Uanset hvor meget der skydes og råbes på prøverne – så ligger Musse på ryggen med alle fire ben i vejret og snorksover, når vi ikke er på – et rigtig godt on/off-temperament.
Musse er HD-A (index 110), OCD-fri, AD-fri. Hun har et supergodt og meget ru hårlag samt prima skæg.
Musse er gen-testet for Rauhaar = homozygot (dvs. ren ruhår) samt VWD-typII=fri.
Eftersom faderen Sepp har de samme gener så får næste generation de samme gener.