Sepp er en meget rolig og afbalanceret hanhund med et super temperament.
Når han er på jagt er der fuld fart – og derhjemme – sammen med familien og de andre hunde er han helt afslappet.
Sepp er en harmonisk, kompakt og robust hanhund. Sepp er 62 cm høj og lang og er blevet eksteriørbedømt med 10/10 (Form/Haarwert)
Sepp er ført på alle tyske prøver med rigtig gode resultater – han har bl.a. bestået VGP (fuldbrugsprøven) med 320 point og 1. præmie i en alder af 15 måneder (med overnatningsspor) – det siger noget om hvor tidlig moden og let dresserbar han er.
Sepp er homozygot Rauhaar – dvs. at hvalpene får skæg og bliver ruhårede. Sepp er også gentestet for HD og OCD, der viser at ikke har anlæg for at avle HD/OCD
Sepp er anvendt en del i avlen i Tyskland gennem de seneste 5 år. Der er derfor også ført mange hvalpe efter ham på anlægsprøverne – statistikkerne derfra viser, at han avler over gennemsnittet på alle områder – dvs. forbedrer racen.
Jeg kender opdrætteren af Sepp – Edmund Köppl, kennel ‘vom Bründlfeld’ – gennem de sidste 20 år. Edmund er altid klar med gode råd (også om andre avlshanner) og driver et meget seriøst og kompromisløst opdræt.
Så denne gang blev det Sepp.